AQUILA DESIGN arbejder med design og produktion.

I samarbejde med vore kunder løser vi fra små til meget store opgaver. Det kan være en skulptur i en børnehave – eller et naturalistisk landskab i en zoologisk have.

Nogle af vore kompetencer

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Flemming. Han fanger lynhurtigt ens idé og får den omsat til virkelighed. Ved hjælp af ganske få billeder og en snak om, hvad vi gerne ville ende med, får Flemming sikkert skabt et mesterværk!! 

Jeg bliver stadig overrasket over at se Flemming arbejde, med ganske få midler får han omdannet beton og PVC til Naturtro dekorationer. 

Flemming er rigtig god til at lytte på ens ønsker, indgå dialog og udføre opgaven til punkt og prikke

Martin W. Riis, Akvariemester, Nordsøen Oceanarium

HedeDanmark har i flere opgaver arbejdet sammen med Flemming om legeskulpturer. 

På Ehlershjemmet i Haderslev skabte vi en stor blæksprutte. Via skitser, modeller, konstruktionstegninger kombineret med legepladssikkerhed og børnenes mening om udformningen blev den til i et tæt samarbejde.

Flemmings evne til at omsætte ideer til et brugbart og helstøbt resultat gør ham til en god samarbejdspartner for os.

Lene Lunghøj, HedeDanmark

Opførelse af det ”Romerske Bad” i Skallerup Klit Feriecenter

Da der i de indledende faser af ovennævnte projekt blev tænkt på ”naturtro klipperudsmykning” som en del af det indvendige visuelle udtryk tog Centeret og arkitektfirmaet kontakt til Flemming Rasmussen og AQUILA DESIGN.

Flemming Rasmussen er en meget visionær og dygtig designer indenfor området – og samtidig en meget behagelig og omgængelig person.

Processen bestod af flere faser, hvor bl.a. kan nævnes – studieture – skitseringer – modelopbygninger – prissætning – projektdetaljering og udførelse.

Undertegnede var udover deltager i projektdetaljeringen også byggeleder på projektet – hvor opførelse forgik i nært samarbejde med AQUILA DESIGN og hvor de meget store udfordringer blev løst på eksemplarisk vis – resultatet taler for sig selv. Jeg kan kun give min bedste anbefaling til Firmaet

Søren Bangsø, Arkitekt / Byggeøkonom og Byggeleder, Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S